Efteråret 2025 har budt på markante ændringer på toldområdet. Både nye internationale aftaler og skærpede handelsforanstaltninger påvirker danske virksomheders import og eksport. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste aktuelle emner – fra den længe ventede EU-USA-handelsaftale over EU’s strammere toldtiltag mod Kina, til digitale toldsystemer og grønne omstillinger i toldreglerne – samt hvad de betyder for danske virksomheder.
Efter flere års handelsspændinger har EU og USA i juli 2025 indgået en politisk aftale, der dæmper toldkonflikten og skaber stabilitet i transatlantisk handel. Aftalen indebærer bl.a. et amerikansk toldsatssloft på 15% for varer fra EU – hvilket markant reducerer eller fjerner ekstra told, som USA tidligere har pålagt ud over MFN-satserne. Det betyder, at langt de fleste danske eksportvarer til USA nu maksimalt pålægges 15% i told, og visse strategiske produkter (fx flydele, kemikalier, visse lægemidler) rulles tarifferne helt tilbage til tidligere niveauer. Omvendt ophæver EU en række mindre toldsatser på industrivarer fra USA og øger importkvoterne for udvalgte amerikanske varer (fx fisk, landbrugsprodukter).
Aftalen er et vigtigt skridt for danske virksomheder med USA-handel: Den sikrer fortsat adgang til det amerikanske marked og bevarer integrerede værdikæder mellem EU og USA. Samtidig undgår man en eskalering af gensidige straftoldsatser, der ellers var planlagt (EU havde fx varslet nye tillægstold fra december 2025, som nu formentlig undgås). Aftalen er politisk og ikke endeligt juridisk bindende, men parterne forpligter sig til at arbejde videre mod en mere omfattende handelsaftale over tid. For danske eksportører betyder dette mere forudsigelighed og færre toldbarrierer i samhandlen med USA i de kommende år.
Hvor EU søger ”tættere bånd” med USA, er kursen over for Kina strammet. EU har i 2024 lanceret ekstra told på elbiler fra Kina efter en undersøgelse, der påviste urimelig kinesisk statsstøtte til elbilproducenter. Fra oktober 2024 besluttede et flertal af EU-lande at støtte Europa-Kommissionens plan om at pålægge kinesiske elbiler en ekstra straftold i størrelsesordenen 7,8% – 35,3% (oven i den normale EU-told på 10%). Denne told skal gælde i op til fem år og forventes at gøre visse kinesiske bilmodeller mærkbart dyrere i EU – fx anslås en typisk elbil til 250.000 kr. at kunne stige op mod 20.000 kr., hvis den rammes af højeste toldsats.
Formålet er at beskytte europæisk bilindustri mod en “oversvømmelse” af billige, statsstøttede elbiler. For danske virksomheder betyder dette, at import af kinesiske elbiler og komponenter bliver dyrere, mens danske bilkøbere kan opleve prisstigninger på visse mærker. Kinesiske producenter med høj avance vil muligvis absorbere noget af tolden, men de mest ramte mærker (fx nogle MG-modeller) kan sende regningen videre til forbrugerne. Samtidig kan gengældelsesrisici ikke udelukkes – Kina har truet med modtiltag (fx told på europæisk landbrugsvarer). Kort sagt: EU’s hårdere linje over for Kina gør det vigtigere for danske importører at holde øje med toldsatserne og eventuelt finde alternative leverandører, hvis omkostningerne stiger markant.
Toldområdet undergår også en digital transformation, som påvirker danske virksomheders indberetninger og procedurer. EU’s Import Control System 2 (ICS2), et nyt sikkerhedskontrollsystem for import, er trådt i kraft i 2024 og implementeres trinvist. For søtransport begyndte ICS2 at gælde fra juni 2024, og virksomheder skal successivt tilkoble sig de nye processer inden for både sø-, luft-, vej- og banetransport. ICS2 kræver, at transportører og speditører indsender flere detaljerede data elektronisk før vareankomst end tidligere, bl.a. via EU’s fælles “Shared Trader Interface”. Den største ændring er det øgede datakrav: Flere aktører kan/bør bidrage med oplysninger til samme angivelse, og man kan blive bedt om supplerende info efter indsendelse af en import ENS (Entry Summary Declaration). Formålet er at styrke sikkerheden og målrette toldkontrollen ved EU’s grænser, men for erhvervslivet betyder det nye IT-integrationer og arbejdsgange, som kræver tilpasning.
Parallelt hermed udfaser Danmark de gamle toldsystemer for import/eksport og overgår til DMS (Declaration Management System). Fra 1. maj 2024 blev Toldstyrelsens e-Export system lukket og erstattet af DMS Eksport for alle eksportangivelser. Næste skridt er DMS Import, som sættes i drift pr. 8. marts 2025 og skal erstatte det nuværende E-import system. Alle importørregistrerede virksomheder skal registrere sig i DMS, da EU fremover stiller større krav til data i toldangivelserne. DMS samler import, eksport og transit i én løsning og omfatter al import fra lande uden for EU. Virksomheder vil opleve, at der skal indtastes langt flere oplysninger ved hver vareangivelse, idet mange eksisterende felter opdeles i flere, og nye felttyper tilføjes. Desuden indføres f.eks. en ny type angivelse for midlertidig oplagring af varer.
For danske virksomheder betyder ICS2 og DMS, at man skal sikre sine it-systemer og procedurer er opdaterede. Speditører og import-/eksportansvarlige bør allerede nu have testet integrationen mod DMS og trænet i de nye angivelsesformater. Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at søge om adgang i god tid og afprøve testsystemet, som åbnede i januar 2025. På kort sigt kan overgangen være udfordrende – fx er der meldinger om manglende 1:1 sammenhæng mellem gamle og nye angivelsestyper, hvilket kræver oplæring. Men på længere sigt vil de digitale systemer kunne effektivisere toldbehandlingen og øge compliance, når de nye processer har sat sig. Hertil kan det nævnes, at toldstyrelsen har udmeldt en forventet nedlukning af Importsystemet den 28. februar 2026.
Som led i den grønne dagsorden har EU introduceret en mekanisme, der kobler klima og told. Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) er EU’s nye CO₂-grænsetilpasningsordning, der skal sikre, at importerede varer bærer en pris for deres indlejrede CO₂-udledning på linje med EU’s egne klimakrav. CBAM trådte i kraft i oktober 2023 i en overgangsfase. Fra denne dato og frem til udgangen af 2025 skal importører af visse varegrupper blot rapportere CO₂-udledningen for varerne kvartalsvist, uden betaling. De varer, det gælder, er i første omgang cement, elektricitet, gødning, hydrogen, stål/jern og aluminium – typisk CO₂-tunge produkter. Importører skal indsamle data fra deres udenlandske leverandører og indberette hvert kvartal til myndighederne i importlandet. Første indberetning fandt sted i januar 2024 (for Q4 2023), og kravet fortsætter kvartal for kvartal.
Fra 1. januar 2026 går CBAM ind i fase 2, hvor ordningen forventes at omfatte egentlige CO₂-betalinger: Importøren skal da købe CBAM-certifikater svarende til de rapporterede emissioner, således at der betales for CO₂-udledningen på importvarer efter EU’s kvotepris. For danske virksomheder, især i industrien, betyder CBAM allerede nu, at man skal have styr på CO₂-tal for relevante importvarer og sikre sig data fra leverandører uden for EU. Hvis man importerer fx stål eller aluminium, skal man kunne dokumentere varens kulstofaftryk pr. ton. Manglende overholdelse kan fra 2026 føre til bøder eller stop for importen. På den positive side skal CBAM gerne jævne konkurrencevilkårene og motivere globale producenter til grønnere produktion for at bevare adgangen til EU-markedet. Danske importører bør allerede nu indarbejde CBAM-hensyn i deres indkøbs- og ESG-strategi, så de er på forkant inden de økonomiske konsekvenser træder i kraft.
Ud over ovenstående er der fortsat andre forhold, som toldansvarlige bør følge med i. Storbritanniens Brexit-relaterede importregler udvikler sig løbende – der har været flere udskydelser af planlagte grænsekontroller af EU-varer, og London forhandler med EU om lettelser på SPS-området (fødevarer og planter). Danske eksportører til UK bør holde sig orienteret om nye importkrav i UK under det såkaldte Border Target Operating Model, da ændringer i kontrolfrekvenser og dokumentationskrav kan påvirke logistik og omkostninger. Samtidig er sanktioner og geopolitik fortsat en faktor: Sanktionerne mod Rusland består og kræver årvågenhed i handel (f.eks. restriktioner på visse varer og dual-use teknologier), og spændinger mellem stormagter (f.eks. USA og Kina) kan hurtigt omsættes til nye handelshindringer. Virksomheder gør klogt i at sprede deres leverandørkæder og sikre compliance med både toldregler og eksportkontrol, da global handelsusikkerhed er blevet “det nye normal”.
